Når google overtager skolen.

Kan I mærke det? Alle jer, der er ansatte på omsorgs- og undervisningsinstitutioner.  Kan I mærke, at de fine abstrakte begreber – som I har været på dyre opstartskurser i – egentlig alene handler om nogle helt bestemte metoder? Som I ukritiske skal føle jer forpligtede på, så der kan laves computer-data på jer?

Opstartskurserne har nu det formål, at alle dem, der styrer jeres område og som primært sidder bag computere, løbende kan udforme statstikker og ”evalueringer” via computerlogikken. Og herefter konkludere, at nyt skal der til. Ny teknologi, nye metoder, nye konsulent- og kommunikationsstillinger. Med den konsekvens, at finansieringen af kerneydelsen i omsorg og undervisningssektoren yderligere må drænes, og overføres på konsulenter, forskning og mellemledere. Kort sagt på abstraktioner, new speach, manualer, grafer og PowerPoints. Det vil blandt andet sige på uendelige opstarts- og evalueringskurser, hvor folk, der intet ved om en pædagogiske praksis, forsøger at få pædagoger, lærere og lektorer til at få ”medejerskab” til bestemte computervenlige metoder: Excelarket, matrixsystemet og de evigt omskiftelige computerprogrammerne. I mens samtlige fagforeninger anakronistisk råber om efter- og videreuddannelse. Ude at de forstår, at her aflæres i realiteten faglighed og ”opkvalificeringen” betyder at gøre jer parate til at ville udskiftelige metoder.

De metoder, I får dikteret, forveksles ovenikøbet med praksis. Det måtte ske, når der sidder folk uden forstand på didaktik og håndterer de pædagogiske institutioner, dvs. også skole- og uddannelsesområdet. Folk, der ikke har forstand på didaktik, forveksler ofte metoder med praksis, og omvendt. Man kan endda se skrivebordsarbejderne kalde bestemte metoder for ”didaktik”. Bare så det lyder lidt akademisk og fagligt, og fordi ingen alligevel ved, hvad didaktik er og derfor ikke brokker sig. Og for en googlemedarbejder, er en metode lig med praksis. På den måde udvikler vi et moderne samfund, der bliver stadig mere og mere autistisk. Som om vi alle have diagnoser, og alt derfor skal være ”synligt”, og uden personlige skøn. ”Synlig læring” er blevet til ”Sygelig læring”.

Men i den pædagogiske praksis er metoder en meget lille del. For didaktik handler om både hvordan, hvad og hvorfor. Om både viden, kunnen og holdninger. Om både formål, indhold, proces, organisering og evaluering. Om både planlægning, gennemførsel og evaluering. Altså, hvis vi taler om fagpersoner, der udøver en professionel praksis. Hvis du derimod alene skal gennemføre din praksis med nogle bestemte metoder, ja så er du i stedet slave. Hvis andre planlægger og andre igen evaluere dit arbejde, så er du reduceret til en hund i et spil kegler. Så er du simpelthen ikke længere professionel. Fordi du ikke udøver et fag længere. Og jo sådan set egentlig også betragtes som ufaglært. Ja, en instrumentaliseret krop i konstant bevægelse, alt efter hvad der bliver dikteret fra forvaltningen. Et jernstøbt greb i regeringens såkaldt maskinrum.

Så kære kollegaer. Om sommeren sidder du og udfylder matrixsystemer, dokumenterer din viden, udfylder læse- og læreplaner inden du overhovedet har mødt børnene, eleverne, de studerende, borgerne. Du fodrer det store computer-uhyre, fordi praksis reelt nu forstås som din metodebeskrivelse og forveksles med dokumentation i et eller andet dokument i et eller andet sted i et it-system out there.

Hvad du reelt foretager dig i virkeligheden kan stort set hverken måles eller vejes: Det var jo lige derfor du er i sin tid blev uddannet. Du blev jo egentlig uddannet, fordi du så ikke blev nødt til at blive kontrolleret og styret konstant. Men i stedet selv kunne foretage professionelle skøn. Så der er kun et svar på det google-vanvid: Dygtige pædagogiske professionelle fagfolk mister arbejdsglæden.  Kommunale forvaltninger bliver i stedet nødt til at have tillid til dig, anerkende din faglighed og forstå dig som en fagperson, hvor virkeligheden anerkendes som den egentlige praksis. Din leder må forholde sig til din kvalitet, ikke et it-system.

Den faglige anerkendelse findes ikke i et google-ejet og –styret samfund. For det unddrager sig et hvert it-system. Derfor har google-konsulenter bildt landets folkestyre ind at praksis er metoder. Og at metoderne kan dokumenteres og evalueres via computersystemer. Så vi virkelig kan” vide” noget om dem. Forstået som, at viden er data. Der sættes i kolonner. Og så i en powerpoint. Alt andet italesættes som syns’ninger og tilfældige eksperimenter. Kort sagt for personligt og forældet. Findes du ikke på computeren, så findes du ikke i din organisation. Og du må forklare dig. Eller miste arbejdet.

Men praksis er rent faktisk tids-, steds- og personafhængigt. Som i den virkelige mundtlige, kropslige og handlende verden. Der er fuld af valg, ansvar, mening, forpligtende fællesskaber, intuition og sansning. Den abstrakte binære google-verden, som nu definerer den pædagogiske praksis, er og bliver en metode. Metoder er en del af den pædagogiske praksis. Men er og bliver en teori, der løbende kan overvejes af fagprofessionelle i deres praksis. Metoder er kun en del af en didaktisk faglighed. Langt det meste handler om de praksisorienterede skøn og de paradokser, der er nødvendige for at skabe institutioner, der fører til demokrati og myndighed. Skøn og paradokser kan ikke dataficeres.

Hvis der stadig skal være fagpersonligheder, det vil sige professionelle (pædagogiske) valg og ansvar, så må vi alle igen blive enige om, at Googlesystemer og -medarbejdere ikke kan definere, hvad der er virkeligt, hvad praksis er. At google ikke har patent på hvilke metoder, vi skal bruge på vores omsorg- og undervisningsområde. Og at hvis vi skal have noget for pengene, når vi uddanner fagpersoner i dyre domme på professionshøjskolen, så skal vi forvente, at de kan foretage professionelle skøn, have tillid til at de rent faktisk kan udføre et fag, at praksis er primær for pædagogiske institutioner og at de uddannede ansatte selv kan planlægge, gennemføre og planlægge. Både kritisk og konstruktivt. Det er det de er ansat til. Ikke til at udfylde it-skemaer.