Velkommen

Jeg beskæftiger mig med almen dannelse, livsoplysning og  professionsvejledning, og du kan her læse om professionsvejledning, mine debatterende blogs, finde links til mine kronikker under mit CV og bestille bøger fra forlaget Nyt Askov, samt bogen “Tag Ansvar” fra forlaget Fjordager.

 

Billedresultat for lupBLOG                      Billedresultat for lup  CV

 

Billedresultat for lupNYT ASKOV           Billedresultat for lup “TAG ANSVAR”

 

Billedresultat for lup PROFESSIONSVEJLEDNING

 

 

Billedresultat for citationstegn

Opgaven er måske det ganske simple at gøre opmærksom på at intet menneskeligt problem i dag kan løses af sagkundskaben og effektiviteten alene, altså gøre opmærksom på at der i endnu højere grad er brug for mennesker med hjerte og samvittighed, mennesker med en medmenneskelig fantasi. Kun hvis et menneske har hjerte og samvittighed, er der mulighed for at han kan påtage sig et arbejde som specialist uden at blive teknokrat. Og kun hvis den sagkyndige har medmenneskelig fantasi, er der mulighed for at han kan virke som funktionær eller rådgiver uden at begå forbrydelser i effektivitetens navn

(tidl. højskoleforstander Knud Hansen, Dansk Udsyn, 43 årgang, 1963, side 382)

 

Billedresultat for citationstegn

Hvad folkelig dannelse er, kan man få den tydeligste forestilling om, skriver Grundtvig, når man spørger, hvad medlemmerne af det folkelige statsråd behøver for at være deres stilling voksne og deres særlige hverv mægtige. De må være folket lig, folke-lige, dvs. kende til folket, dets natur og tankegang, historien og modersmålet, herunder også poesien. For alt nyt melder sig først poetisk. De må have styrke i modersmålet, dvs. kunne udtrykke sig mundtlig med liv og lethed. Og de må være godt underrettet om landets tilstand samt have sans for andet end deres egen fordel, vide hvad der tjener hele samfundets ve og vel

(tale på Brandbjerg af tidl. højskoleforstander Hans Henningsen 24/8-1988, efterladte papirer)

 

Billedresultat for citationstegn

En medmenneskelig fantasi vil altid være revolutionær over for det bestående. Og det samme må også folkeopdragelse være. Hvis folkeopdragelse skal være noget andet end ”brød og skuespil”, noget andet end et middel til at holde folk i ave med, et middel hvorved man frembringer nyttige borgere, tilpasset det bestående samfund, må den være revolutionær over for den tilbøjelighed der findes i ethvert samfund, tilbøjeligheden til at stivne i en forhåndenværende tilstand, tilbøjelighed til at lade sig beherske af fastslåede dogmer. Et af det i øjeblikket farligste dogmer, som folkeopdragelsen må gøre oprør imod, er uden tvivl dogmet om effektiviteten og den stigende levefod som det eneste der gør livet værd at leve. Jo mere effektiviseret tilværelsen bliver, des mere nødvendigt er det for folkeopdragelsen at gøre sig klart at dens usynlige ledestjerne må være: revolutionær samvittighed.”

(tidl. højskoleforstander Knud Hansen, Folkeopdragelse i nutiden, 42. årgang 1963, nr. 5-6, Dansk Udsyn)

 

Billedresultat for citationstegn

Naar man spurgte mig om, hvilken Methode jeg brugte, saaledes som Provsten gjorde, da han i sin Tid skulde undersøge den, saa sagde jeg , at vi havde egentlig ingen Methode, og naar der blev spurgt mig om Planen, saa svarede jeg, vi har ingen havde

(Chresten Kold, Bogen om børneskolen, 1950)

 

Billedresultat for citationstegn

Skønheden er glædesbringende, fordi den virker meningsstiftende, og dens stiftelse af mening er kendetegnende ved ikke at lukke, men derimod at åbne horisonten. Den stifter mening takke være den følelse af nærvær, der kendetegner en erfaring, i hvilken man ikke er i sig selv  (dvs. det målrettede subjekt, man i almindelighed forstår sig selv som), men derimod ude ved genstanden. Og hvor genstanden også træder ud af sig selv (dvs. det objekt, den af subjektet i almindelighed bliver opfattet som) for i stedet at fremstå som det, den er, nemlig noget i sig selv. Når dette sker, lader skønheden os fornemme den for os og genstandene fælles væren, ved hvilken verden hænger sammen, og denne følelse af sammenhæng virker meningsfuld. Erfaringen af skønhed fortæller imidlertid intet om, hvori den følte mening nærmere bestemt består, dvs. hvad væren egentlig er, og hvad det er for sammenhæng, den konstituerer. Derfor lukker skønhedserfaringen ikke horisonten, men åbner den derimod: Den erfaring af mening, som den udgør, vækker det afgrundsdybe spørgsmål om, hvor mening overhovedet er, samtidig med at den sætter al verdens meningsløshed i kritisk perspektiv

(Dorthe Jørgensen, Skønhed En engel gik forbi, Univers, 2006, p 58-59)

 

Billedresultat for citationstegn

Det er imidlertid ikke ornitologens eller jægerens ekspertsikkerhed, der er karakteristisk for det dannede menneske, men dette menneskets usikkerhed. Det dannede menneske kan, så længe sammenhæng og sikkerhed ikke er etableret, overveje og undersøge forskellige aspekter. Specielt for den pædagogisk dannelse gælder det, at læreren ikke har ekspertviden, og derfor kan der være noget fragmentarisk og brudstykkeagtigt ved hans viden. Lærerens dannelse består i, at han kan sætte sin ufuldkomne viden ind i to sammenhænge: Barnets sammenhæng og skolefagets sammenhæng, henholdsvis det subjektive og det objektive aspekt. Aspektblind er den lærer, der kun ser det ene aspekt. Den aspektblinde lærer dyrker enten barnet eller faget, enten fastholder han barnet i dets barnlighed eller også tror han, at det er hans opgave at uddanne små specialister. I ingen af tilfældene bidrager han til almendannelsen.”

(Den politiske dannelse, Holger Henriksen, Munksgaards Universitetsbibliotek, 1979, side 77)

 

Billedresultat for citationstegn

Behovbestemte fællesskaber findes ikke blot hos mennesker, men også hos dyr. Flere individer kan gå sammen om gennemførelsen af et arbejde, og da opstår der også et fællesskab ved, at man arbejder fysisk sammen om en fælles indsats. Det bedste resultat opnår man ved, at alle finder ind i samme rytme. Derfor er arbejdet ofte lettere, hvis man synger sammen og finder rytmen ad den vej. Her trænges den enkeltes følelse af at være selvstændigt individ i baggrunden og erstattes af oplevelsen af at forvandles til een stor arbejdende krop. Når det lykkes, lettes arbejdet på samme måde, som det letter soldaternes anstrengelser ved at gå langt at marchere i samlet folk. Det er et fællesskab, der fungerer bedst, når den enkelte er i stand til at smelte sammen med helheden.

Et fællesskab af den art kan opleves som rummende stor vitalitet. Broderskabet på slagmarken er et sådan sammensmeltende fællesskab, skabt gennem den fælles kamp for overlevelse. Det er en lighed over for døden, som skaber enhed såvel i det daglige slid som i kampen på slagmarken, hvor man kollektivt og i aktion ser døden i øjnene. Det politisk fællesskab hviler derimod ikke på en lighed over for døden, men på en lighed mellem mennesker, der hver især er forskellige og unikke individer

(Anne Marie  i “Eksistens og filosofi”, red. Birkelund, 2002 kap. Etisk Dømmekraft og politisk offentlighed

 

Billedresultat for citationstegn

Al undervisning rummer således en fare for at mislykkes. Og den største fare er endda at tro – (…) at det er muligt at lave mennesker, som man laver huse, og retskafne mennesker, som man laver huse, der holder. En opdrager, der ikke vedkender sig grænserne for sin magt og friheden for dem, han opdrager, vil aldrig blive andet en en dydsinspektør

(Kai Aalbæk Nielsen, ” I tidens løb”, 1975, side 134)

 

 

Iben Benedikte Valentin Jensen

Gunløgsgade 22 4. sal lejl. 1

2300 København S

Mobil: 26841129

email: ibenbenediktevalentinjensen@gmail.com